Der er brug for flere hænder i marken

Karin Rahbek tager fat i hanken på den store madkurv, spadserer hen over gårdspladsen og ud mod marken. Fuglene kvidrer, hanen galer, mændene på marken retter sig op og kommer i rask trav hen til det veldækkede bord. Det er som taget ud af en Morten Korch film.
“Ja, når klokken er 10, så er de klar over, at der er kaffe på kanden. Kaffe til det arbejdende folk,” smiler forvalteren på Museumsgården Kringsminde, Karin Rahbek.
Mændene er med i 'Landbrugs-lauget', et nyetableret projekt i Fredericia, som er med til at formidle de mange kulturhistoriske elementer, der er forbundet med datidens landbrug - og byens historie.
“Sid ned, tag en bolle og en kop kaffe,” lyder det indbydende fra forvalteren, der fortæller, at gården har fået seks tønder land 'hjem'.
“Marken har været forpagtet ud i omkring 13 år. Nu er den hjemme igen, og Landbrugs-lauget er begyndt at opdyrke den efter de gamle principper.”
På marken er der blandt andet sat gamle kartoffelsorter, og til efteråret bliver den bedste - den heldigste - kartoffel kåret.

Lauget

På nuværende tidspunkt er der cira 18 frivillige tilknyttet Landbrugs-lauget.
“Vi kan sagtens bruge flere medlemmer,” påpeger Tage, der dagligt har sin gang på gården og i marken.
“Man kan selv bestemme, hvor mange kræfter, man bruger på det. Men der er altid brug for flere hænder i marken.”
Tage retter på kasketten og beretter om dengang i 40'erne, hvor han fik 10 øre for at hakke en række roer.
“Og jeg husker, at både mor og far var i marken. Så kvinder er også velkomne i Landbrugs-lauget”.
Der er en lille - eller stor - bondemand gemt i alle laugets medlemmer, og de glæder sig altid til at mødes.
“Vi elsker samværet, for her er der plads til en god snak. At få indhold i hverdagen er lig med livskvalitet. Arbejdet er ingen pligt, det er fornøjelse - og samtidig er det en glæde, at kunne fremvise afgrøderne. Det er sjovt at være med til at drive gården, og det kommer mange til gode,” lyder det fra mændene, der over kaffepausen snakker om børn, som ikke aner, hvor maden kommer fra.
“Her viser vi tingene fra jord til bord. Når skolerne kommer forbi, og når vi høster, er vi med til at formidle en viden om afgrøderne, som ikke må gå tabt,” lydet det fra Landbrugs-lauget, der også har planer om en staldbygning - og et madpakkehus til de besøgende.

Stuvet kålrabi

En del af Landbrugs-laugets afgrøder skal bruges ved Kulturnatten i slutningen af august.
“Vi skal have kartoflen tilbage på middagsbordet. Og ikke som chips og pommes frites. Vi vil lave gode, gamle middagsretter: Alt fra kogt, kold torsk med fedtegrever - til stuvet kålrabi. Og det er planen, at vores afgrøder skal køres til byen med hestevogn,” fortæller Rarin Rahbek og tilføjer:
“Hugenotterne, De Reformerte og jøderne bragte masser af spændende grøntsagsarter med sig til byen. Det gør vi også. Vores afgrøder her fra marken skal vises frem og være med til at formidle den kulturhistorie, som er en del af Fredericia,” fastslår forvalteren.