Alslev cyklede til Skagen
En flot tur for de mange deltagere
19 friske personer tog torsdag morgen afsted med kurs mod Skagen.
Efter at alle havde fået rundstykker og en enkelt kikstarter - kun En enkelt - gik turen op til Holstebro. Kun tre måtte skifte slange undervejs. Vejret var fint. Kun lidt overskyet de første 2 timer men så kom solen lidt efter lidt og om eftermiddagen var der bare blå himmel.
"I Holstebro fik alle en dejlig middag på Danhostel vandrehjemmet og kunne slappe af, inden turen næste dag gik videre med 165 kilometer til Skagen," fortæller en af deltagerne, Ove Bekker til Lokalavisen Varde.
"Hele dagen gik perfekt uden at der skete noget alvorligt, så da vi klokken 16.30 passerede Skagen byskiltet, blev vi modtaget af nogle familiemedlemmer. Der var både kransekage kolde øl og champagne og flag ved målstregen. Resten af aftenen blev fejret med maner og alle havde det godt," tilføjer han.
Lørdagen blev brugt til at besøge Skagens seværdigheder og de hyggelige resturanger som er overalt deroppe.
Lørdag nat tog syv personer så afsted på cykel, for de havde planlagt at de ville cykle hele turen hjem på en dag.
De sidste 12 personer blev hentet af en bus søndag formiddag og var i Alslev igen kl. 15:00 - godt trætte.
De 7 personer havde en rædsom nat da de havde 12 slangeskift indenfor fem kilometer. Men hjem kom de.