Fortsæt til indhold

Musikfestival giver nye venskaber på tværs

Den Dansk-Tyske Musikskoledag, der i år foregik i Aabenraa, knytter bånd

Arkiv
Arkiv

Det var i weekenden fjerde gang, at musikskolerne i grænselandet mødtes til Dansk-tysk Musikskoledag. 1400 elever var samlet i Aabenraa for at være fælles om deres musik.
Tiltaget har resulteret i et ganske særligt samarbejde over grænsen mellem A-minor Bigband i Aabenraa og Youngster Bigband fra musikskolen i Kreis Nordfriesland.

Tysk visit

De to orkestre mødtes første gang i Sønderborg til den anden dansk-tyske musikskoledag.
Her spillede de på samme scene. Sidste år mødtes orkestrene igen i Slesvig, og denne gang optrådte de sammen til musikskoledagen. Op til musikeskoledagen i Aabenraa har A Minor Bigband være på besøg hos deres tyske venner i Nordfriesland.
“Eleverne var privat indkvarteret, hvilket er et stort skridt for mange af de elever, der ikke taler tysk,” fortæller musikskoleleder Edna Rasmussen.
Det er allerede aftalt, at Youngster skal på besøg hos A minor, så der rigtig kan blive spillet, for det er elevernes store interesse, hvad enten de taler dansk eller tysk.