Fortsæt til indhold

Slagsmål endte med hærværk

Arkiv
Grethe Bo Madsen

En 22-årig mand fra Vejle rundede fredag aften af med en sigtelse for hærværk, oplyser vagtchef fra Sydøstjyllands Politi, Hans Offersen. Episoden fandt sted natten til lørdag 20. klokken 04.44 ved Banegårdspladsen i Vejle, hvor to mænd, der tilsyneladende kender hinanden, kommer op at skændes. Skænderiet ender med, at den 22-årige knuser bagruden i den andens bil og får en sigtelse for hærværk.
“Det er lidt uklart, hvordan de kender hinanden, men det ser ud til, at de to var oppe at slås tidligere på aftenen ved Havnegade og Dæmningen, hvor de begge endte med at blive sigtet for overtrædelse af Ordensbekendsgørelsen,” siger vagtchefen.