Fortsæt til indhold

Skovby Blues med breaking news

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Danmarks Mr. Blues og den internationalt kendte guitarist Kenn Lending er gæstesolist hos orkestret bag Ladies Sing The Blues ved Skovby Blues den 4. juli.
Backingbandet er i forvejen flot besat på alle pladser, men man siger selvfølgelig ikke nej til også at supplere med en bluesguitarist af Kenn Lendings kaliber.
Kenn Lending er blandt andet kendt i det store udland for de 1.000 koncerter, han gav med Champignon Jack Dupree under deres 15 år lange samarbejde.
Kenn Lending har spillet med og for de fleste af de store mestre og er still going strong i en alder af 60 år. Ikke mindst i sit livsværk Kenn Lending Bluesband, der ufortrødent optræder kloden rundt.
Skovby Blues er naturligvis glade for og stolte af at kunne give tilhørerne denne helt ekstraordinære oplevelse i en lade under en kornsilo i Skovby den 4. juli.