Landsindsamling slog rekord
Arkiv
Forleden sendte Diabetesforeningen små 3000 indsamlere på gaden og hentede godt to mio. kr. til fordel for børn med diabetes. Det er det bedste landsindsamling-resultat i foreningens historie og 200.000 kr. mere end sidste år. Fremgangen skyldes, at det lykkedes at involvere foreningslivet.
“Vores egne frivillige har i samarbejde med ildsjæle fra sportsklubber, spejdere og skoler ydet en kæmpe indsats for at få den her indsats op at stå. Det er vi meget taknemmelige for, og vi glæder os allerede til næste år, hvor vi satser på at gøre det endnu bedre,” siger projektleder for Diabetesforeningens landsindsamling, Ulrik Bjørn.