Vi fik huen
Tre glade studenter fik i dag huen på
Kim Schou
Matias Myrhøj, Louise Amling Kjeldsen og Nanna Tobøl Andersen dimenterede i dag fra STU-Lundvej i Varde.
De tre glade studenter fik hue på efter tre års undervisning på en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse.
I uddannelsen har de tre studenter været i praktikker, arbejdet med kommunikation og motorik samt udvikling af færdigheder til voksenlivet.
Dagen blev fejret med pårørende og kammerater i kantinen på STU-Lundvej.
og som Nanna Tobøl Andersen siger:
”Jeg er lettet over, endelig at blive student og er glad for, at jeg har holdt ud i tre år."