3F-event mod dumping
Fagforbundet erklærer Fredericias kommende bydel for social dumping-fri
Peter Friis Autzen
Når Fredericias nye, kommende bydel, FredericiaC, i de kommende år bygges, skal det ske under ordnede arbejdsforhold og uden sultelønninger.
Det mener 3F, der tirsdag holdt en happening på J. B. Nielsens Plads. Her rejste forbundsformand Per Christensen et flag for at markere, at forbundet vil holde øje med byggepladsen.
“Folk skal arbejde længere inden pensionen. Og hvis ellers en tømrer som mig skal kunne holde til at arbejde som 68-årig, kræver det, at han ikke er slidt ned af urimelige forhold. Social dumping er et stort problem for alle. Også for arbejdsgiverne,” siger Per Christensen.