Fortsæt til indhold

Ungerådet arrangerer Sankt Hans aften

Modige unge mennesker står bag Sankt Hans festen ved Varde Å

Arkiv
Kim Schou

Sankt Hans aften ved Varde Å er en fast tradition og den skal man ikke snydes for.
Det mener nogle friske og engagerede unge mennesker fra Varde Ungeråd, som har været modige og derfor vil arrangere årets Sankt Hans den 23. juni.
"Det er stadig, ligesom alle de andre år, i samarbejde med en masse rigtige flinke frivillige mennesker og foreninger," fortæller Luca CAsa og Kamilla Block Nielsen fra Ungerådet.
I år får de unge hjælp fra Slotssalen, som vil stille et telt og strøm til rådighed. Derudover vil
Vardes Frivillige Brandkorps, sørge for, at alt er under kontrol gennem aftenen.
Nautilus, vil stille dykkere til rådighed, som skal komme svømmende og tænde bålet. I øvrigt vil de i år gerne have fire-fem unge frivillige fra Varde med ned at dykke.

Ungdommelig udgave

Det, at det i år er ildsjæle fra Varde Ungeråd, som er projektledere for Sankt Hans aften, er også med til at sætte et anderledes præg på traditionerne.
"Vi starter starter kl. 20.30, og vi vil desuden sørge for underholdning og lidt godt til ganen free of charge," fortæller Kamilla Block Nielsen til Lokalavisen Varde.
"Folk skal ikke være bange for, at de ikke kan teksten udenad, da der ved arrangementet vil blive uddelt sanghæfter," slutter Kamilla, som opfordrer borgerne i Varde kommune til at komme og have del i årets "ungdomlige" udgave af Sankt Hans.
Midsommertalen bliver holdt af Daniel Dinesen, som er forhenværende formand for Varde Ungeråd.