Så er det tid til at tilmelde dit kæledyr
BORUP: Lørdag den 22. august kl. 9-16 afholder Skovbo Y`s Mens Club igen i år det traditionsrige Børnedyrskue på Savværksgrunden, Østergade 37 i Borup.
- Første dyrskue blev afholdt i 1976 – altså har vi i år 40 års jubilæum i 2015 og i den anledning skal du i år ikke betale for at udstille dine dyr – uanset antal, men blot betale entre ligesom alle andre. Gennem alle årene har vi været begunstiget af en trofast støtte fra alle udstillere/forældre og besøgende, samt mange af vore lokale forretninger og Nordea som sponsorer. Ligeledes stiller Køge Kommune atter beredvilligt grunden til rådighed, samt hjælper med bortskaffelse af affald, siger Peter Holm fra Skovbo Y' Mens Club.
Tilmeldingsmåde kan igen i år ske på 2 forskellige måder: Enten via www.dyrskueiborup.dk eller ved at kontakte arrangørerne via mail eller telefon. Jørgen Østergaard ndajos@hotmail.com eller tlf. 5614 0588/4075 7839.
På www.dyrskueiborup.dk fås yderligere oplysninger. Tilmelding snarest og allersenest den 20. august.
pm