Maria var EG's første student
Rune Weitling
Smilet var bredt, skuldrene var faldet ned og glæden var enorm. Og nå ja, så var huen akkurat lige så flot, som den plejer at være.
Esbjerg Gymnasiums allerførste student sprang tirsdag ud. Det drejer sig om Maria Thomassen, der blev student kl. 9.36 – formentlig som én af de første herhjemme.
Maria er TGK elev, der betyder hun optaget på Teatergrundkurset på Esbjerg Kulturskole, der i lighed med Team Danmark forløbene giver mulighed for at strække sin studentereksamen over fire år for bedre at kunne kombinere sin uddannelse med sit særlige talentforløb. Som skolens første student blev Maria naturligvis fejret med blomster og flaghejsning.