Fortsæt til indhold

Syddanmark har de bedste hoteller

Arkiv
Arkiv

Hotelprissammenligningssiden www.trivago.dk har netop udgivet en oversigt over danske hotellers popularitet. Igen i år kan Region Syddanmark prale af, at være dem, der tilbyder landets bedste hoteller. Med en score på 78,2 på en skala fra 1 til 100 slår de syddanske hoteller de øvrige regioner ifølge trivagos seneste opgørelse.
”De syddanske hoteller gør det rigtig godt. For andet år i træk ligger Region Syddanmark sikkert i toppen af listen”, siger Vibe Fogh-Andersen fra trivago.dk. I bunden ligger Region Hovedstaden med en score på 74,0. Syddanmark overgår Hovedstaden med 4,2 point, hvilket ikke ligger langt fra sidste år, hvor Syddanmark slog Hovedstaden med 4,4.