Fortsæt til indhold

Forvirring om valgsteder

Flytning i både Gundsømagle og Jyllinge

Arkiv
Arkiv

I den nordlige del af Roskilde kommune har der været forvirring, fordi valgstederne er ændret både i Gundsømagle og Jyllinge. I Gundsømagle er valgstedet flyttet fra Forsamlingshuset til Margretheskolen. Ændringen af valgstedet kan betyde, at mange vil gå forgæves. Og at andre simpelthen ikke har mulighed for at komme ud på Margretheskolen, som ligger udenfor byen. I Jyllinge er en stor del af hal-komplekset brændt, men valgstedet er i multihallen. Hvis nogle har problemer med fysisk at komme til afstemningsstederne, kan de henvende sig til de forskellige partier og kandidaterne, der organiserer kørsel for at hjælpe vælgerne frem.