Kun et beskedent sparepotentiale

Tidligere på året blev det klart, at der er potentiale for store besparelser på blandt andet ældre- og kulturområdet i Esbjerg Kommune. Det skete, da Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning (KORA) i de to første dele af en bestilt rapport afslørede, at Esbjerg har et massivt overforbrug på en række områder sammenlignet med andre sammenlignelige kommuner.

Nu er tredje og sidste del af rapporten færdig. Den koncentrerer sig om den kommunale administration, hvor det tidligere er påvist, at Esbjerg Kommune bruger mange penge. Det bekræfter rapporten for så vidt, men havde nogen håbet, at der ville være mange millioner at hente, bliver de skuffet.

I rapporten holdes Esbjerg Kommunes forbrug på administration op mod Næstved, Randers og Horsens Kommuner. Bringes Esbjergs administrationsudgifter ned på gennemsnittet af de nævnte kommuners, vil man kunne spare cirka otte millioner kroner.

Selv om den potentielle besparelse måske ikke helt er, hvad nogen havde drømt om, så viser rapporten, at der er grundlag for at kigge nærmere på en lille håndfuld områder, hvor Esbjerg Kommune ligger en del over sammenligningskommunerne.

Mest iøjnefaldende er det, at Esbjerg Kommune bruger 20 procent end gennemsnittet af sammenligningskommunerne på personale der løser myndighedsopgaver - altså for eksempel socialrådgivere, sagnsbehandlere, familierådgivere og bygge- og miljøsagsbehandling.

På it og telefoni bruger Esbjerg Kommune 19 procent mere end gennemsnittet - et muligt bud på en forklaring er for dyre it-kontrakter.

Også på administrationsbygninger falder Esbjerg Kommunes forbrug i øjnene.

“At vi ligger 20 procent højere på vores udgifter til administrationsbygninger tyder på, at det et område, vi skal kigge nærmere på,” siger Eddie Dydensborg, økonomichef i Esbjerg Kommune. En løsning kan være, at de kommunalt ansatte må rykke tættere sammen.