Gårslev fejrer midsommeren på en sund måde
For 3. gang arrangerer løbsudvalget under Gårslev Lokalråd Midsommerløb på årets længste dag.
Gårslev Midsommerløb finder sted den 21. juni, og du kan enten løbe, vandre eller deltage på mountainbike.
Løbet afvikles fra Hagen Strand camping, og der er parkering ved Vognkær Enge, hvorfra man kan komme til campingpladsen langs stranden.
Mountainbikerne starter klokken 13, og ruterne er på 6 eller 18 km.
Ruten er meget kuperet, hvorfor vi vil anbefale, at mindre børn nøjes med 6 km. Løberuten er på 5 eller 10 km, mens vandreturen er på 5 km.
Her er man velkommen med eller uden hund, som selvfølgelig er i snor.
Der er godbidder og mulighed for negleklipning til din hund efter turen ved trekantens Dyrlæger.
For løberne og vandrerne er der fælles opvarmning ved Birgitte Sommer klokken 14.15, og løbet starter klokken 14.30.
For alle motionsformer er prisen for børn under 12 år 25 kroner, mens prisen for voksne er 50 kroner.
Tilmelding foregår på dagen fra klokken 12. Efter løbet er der en lille forfriskning, der smager og dufter af sol og sommer, og lokale sponsorer har sørget for mange gode og spændende præmier.