Fortsæt til indhold

Nordea-bombere slår til i Havdrup

Arkiv
Arkiv

Nordeas hæveautomater har i starten af året været målet for nogle sprængkraftige tyve, der kommer ind i automaterne ved at sprænge dem og de nærmeste omgivelser i stykker.
Tyvene slog til igen i nat i Havdrup. Her lød der et ordentligt brag ved tretiden. Det var automaten på Møllemarken ved apoteket, der var blevet sprængt.
- Det ligner samme fremgangsmåde, som sprængningen i Osted 14. janaur og forsøget i Himmelev 9. januar, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi ved endnu ikke med 100 procents sikkerhed, om det er de samme personer, der har været på spil.
Politiet vil gerne høre fra folk i området, der har set noget i tidsrummet omkring klokken 03. Vidner har fortalt, at der var 3-4 personer, som forsvandt fra stedet i en bil.
ja-