Fortsæt til indhold

Flotte præmier ved årets ringridning

Lokale virksomheder støtter Ringriderfesten i Aabenraa

Arkiv
Arkiv

Alle vinder - nogen bare mere end andre.
"Alle ryttere der deltager i ringriderfesten i Aabenraa i dagene fra den 2.- 6. juli 2015 er med til at dyste om den største præmiesum nogensinde," fortæller Ritmester Lars Appel.
Han glæder sig over, at lokale virksomheder har sponsoreret de flotte ærespræmier:
Ponykongen samt alle ponypræmier er sponsoreret af Kreditbanken A/S.
Ponykongen præmieres med et gavekort på kr. 3.000 til brug i Shop i City Aabenraa, de resterende ponyryttere vinder ligeledes gavekort til Shop i City Aabenraa.
Hele kongerækken ved de voksne præmieres også med Gavekort til Shop i City Aabenraa sponsoreret af Sydbank A/S Aabenraa.
Kongens gavekort er på kr. 8.000, kronprinsens gavekort er på kr. 5.000, mens prinsen får et gavekort på kr. 3.009. Dertil kommer en række rytterpræmier i de forskellige aldersklasser.
Til alle førstepræmier i de 13 aldersklasser er der et gavekort på en gourmetmenu med vine for to personer til Restaurant Knapp, alle disse er sponsoreret af Restaurant Knapp.
Alle øvrige ryttere vil også få en flot præmie med hjem, som et varieret udbud af gavekort til Aabenraa og omegns erhvervsliv og butikker. Her er størstedelen også sponseroreret.
Til slut fortæller Lars Appel at de ryttere som deltager i ringridningen, skal lørdag tage alle 30 ringe og søndag tage alle 20 ringe for at have chance for at blive konge. Den sidste ring i kongeomridningen har kun en diameter på 5 millimeter, så der kræves en sikker hånd og hest.

Roland Kjær Kreditbanken, Lars Appel og Finn Nicolaisen begge Rytterkomiteen.
Henning Danielsen Dam Sydbank, Lars Appel og Finn Nicolaisen begge Rytterkomiteen.