Spænding til det sidste
Folketingskandidaten socialdemokraten Mette Gjerskov måtte ud for at trække frisk luft flere gange, da hun var til valgfest i Byens Hus torsdag aften.
- Det er lidt for spændende det her, sagde hun og skævede til mobilen for at tjekke den rød - blå stilling.
Mette Gjerskov har siddet i folketingen i den forgangne periode, og hun håber på at komme ind igen.
- Vi har kæmpet en hård kamp i de seneste fire år, derfor ville det være surt ikke at komme ind nu, hvor vi kan begynde at høste frugterne af vores arbejde, sagde politikeren.
Hun synes, at valgkampen har været god, og selv den sidste eftermiddag benyttede hun til at gå ud i Roskildes gader for at få folk til at sætte deres kryds ved hende.
- Der er jo både spænding på den ene og på den anden side, så hver eneste stemme tæller i øjeblikket.
Valgfest
Mette Gjerskov havde taget familien med til valgfesten i Byens Hus, hvor hun nød at gå rundt blandt store og små, unge og gamle, røde og blå.
- Jeg synes, det er en rigtig god ide med en samlet fest for vælgere fra de forskellige partier.
- Festen er i hvertfald stemt ind, sagde politikeren, inden hun igen lod øjnene flyve til mobilen.
ag@roskildeavis.dk