Større indsats mod støvgener i Ølby
Arkiv
KØGE: Lastbilkørsel i forbindelse med Banedanmarks anlæg af Den nye bane København-Ringsted har givet støvgener for beboere på veje i Ølby i foråret 2015.
Entreprenøren forstærker indsatsen mod støvgenerne.
Det oplyser Banedanmark.
For at dæmpe støvgenerne vander Banedanmarks entreprenør der hvor der køres, så støvet lægger sig. Entreprenøren vil fra slutningen af juni 2015 fordoble vandingsmængden og derudover fjerne støvet med en støvfjerner på tørre dage.
Indsatsen mod støv vil blive øget på Lyngvej, Nordhøj, Ølbyvej og Højelsesvej. På disse veje vil større huller i vejene, som lastbilkørslen medfører, også blive repareret. Når arbejdet er overstået repareres mindre huller, så vejene efterlades i samme stand som før.
pm