Oscarvinder kommer til premieren i aften
Der er fint besøg til premieren i aften på Varde Sommerspil
Efter gårsdagens generalprøve hos 7-kanten med musicalen Shrek, er der ikke nogen grund til at frygte aftenens premiere. Det gik nemlig fantastisk godt hele vejen rundt. Og hvis der har været småfejl, så var det ikke noget publikum bemærkede.
At Varde Sommerspil er blevet populært, giver sig nu udslag i, at 7-kanten i aften får fint besøg til premieren.
"Jeg har lige fået bekræftet, at Oscar vinder Susanne Bier og hendes komponistmand Jesper Winge Leisner kommer til premieren i aften," fortæller 7-kantens pr- og sponsorchef, Tatjana Schantz Johnsson overfor Lokalavisen Varde.
"De spiser sponsormiddag med os på Arnbjerg kl. 18 og vil derefter overvære premieren," fortæller hun.
Også TV-Syd vil sende live fra premieren.
Læs en anmeldelse af stykket og se mange flotte fotos fredag her på Lokalavisen Vardes hjemmeside.
SENESTE NYT: Kendis-parret har meldt afbud pga. en anden aftale. Men de kommer en anden dag og ser forestillingen...