Fortsæt til indhold

Næste generation er klar til koret

23 tog til optagelsesprøve hos Sønderjysk Pigekor og Drengekor

Arkiv
Arkiv

Næste generation er klar til korsang.
En tidligere sanger dukkede nemlig op med sin datter, da der for leden var optagelsesprøver i Sønderjysk Pigekor og Drengekor.
Tanja Dorph Pawlowski mødte nemlig op med sin 9-årige datter Kathrine Pawlowski Bergman. Tanja sang selv med i koret indtil 2002 og nu har datteren fået lyst til at lære mere om at synge sammen med andre. Kathrine er så dygtig til at synge, at hun røg direkte ind i juniorkoret, hvor hun nu skal lære sangteknikker og dygtiggøre sig til en dag at komme med i koncertkoret.
I alt troppede 23 sangere op til optagelesprøven fredag eftermiddag, og 20 gik videre til koret.
"Vi er glade for den store opbakning, der sikrer at vi kan få den nødvendige fornyelse i koret når de gamle piger stopper," siger chefdirigent Mette Rasmussen fra Sønderjysk Pigekor og Drengekor.
De piger der stopper i koncertkoret skal typisk enten læse videre i andre byer eller starte på efterskoler, og så skal der læres nye piger og drenge op i kunsten at synge i kor.
Nåede man ikke til til prøverne, så kan man nå det endnu ved at tilmelde sig optagelsesprøverne på www.sjpigekor.dk under ”optagelse”.