Gadeidræt hos Gademix
Der er med årene kommet stadig større fokus på Gadeidrætten i Danmark. Rigtig mange børn, unge og voksne dyrker i dag en form for fysisk aktivitet i byrummet, istedet for at bruge det traditionelle foreningsliv mande tilbud.
I foråret støttede Nordea Fonden Gadeidrætten med en stor donation og den 20. juni er fremover udnævnt som National Gadeidræts Dag. Tjek mere på http://gadeidraet.dk.
I Kolding har Værestedet Gademix fået midler til at markerer dagen med to workshops i Kolding Parkour Park på plænen mellem Kvarterhuset og KFUM Hallerne i Sydvest Kvarteret.
På lørdag den 20.06 klokken 10.00 kommer der fire meget dygtige instruktører fra Team JiYo, for at undervise i parkour parken. Der bliver også mulighed for en lille opvisning.
På samme tidspunkt bliver der også arrangeret Street Handball på området. Her er det Dansk Folkehjælp og TrygFonden som støtter workshoppen.
Alle er velkommen til at komme og være med.