Fortsæt til indhold

Tattooet bliver et musikalsk festfyrværkeri

Annette Heick er solist ved den 41. udgave af Sønderjysk Tattoo

Arkiv
Arkiv

tattoo Lørdag den 4. juli kl. 20.00 er der igen tid til Sønderjysk Tattoo ved Brundlund slot.
I 1975 afholdt Ringriderforeningen det første egentlige tattoo på Aabenraa Stadion med Kongens Garde fra Norge og Livgardens Tambourkorps fra Danmark, der var i alt 550 deltager, men allerede året efter blev antallet overgået med 600 medvirkende fordelt på otte orkestre fra 5 nationer.
Frem til 1981 blev tattooet afholdt på Stadion, men i 1982 rykkede man ind på Brundlund Slot og det har siden været den perfekte kulisse for et sådan arrangement.
Gennem de 40 år har utallige orkestre og bands deltaget de kom fra Mexico, Rusland, England, Skotland, Tyskland, Polen, Holland, Belgien, Frankrig, Rumænien, Slovenien, Østrig, Norge, Sverige, Ukraine, Estland, Danmark og mange flere.

Heick er solist

De seneste år har tattooet haft en sangsolist sammen med Søværnets Tamburkorps som i øvrigt har deltaget i alle 40 Sønderjyske Tattoos i Aabenraa.
Årets solist er Annette Heick, som lige nu slår sine folder på Århus Teater hvor hun spiller hovedrollen i “My Fair Lady” som Eliza Doolitle. Til tattooet vil Annette blive bakket op af Søværnets
Tamburkorps, og hun vil ligeledes deltage i den store finale.
Årets tattoo byder bl.a. på Søværnets Tamburkorps, Drum- & Showband Adest Musica (Holland), Border & District Pipeband, Cadet Band Ramnicu Vilcea (Rumænien), Eksercits Kommando Rosenborg, Aabenraa Brass Band, Aabenraa Skoleorkester og Den Sønderjyske Garde.
Chefdirigent Peter Harbæk svinger taktstokken i den store finale, som er under kommando af Major Chris Christensen.
Billetsalget er godt i gang på www.nembillet.dk eller i Mediehuset på Skibbroen.