Hængekøjeopladning i Rosenhaven
Arkiv
I de fleste sammenhænge kobles Roskilde Festivalen til sjov og spas med fuld fart fremad, men det er ikke tilfældet i forbindelse med arrangementet ’Hængekøje Hangout’. Her inviterer Roskilde Bibliotek i de to første dage af festivalugen interesserede forbi til at slappe af i hængekøjer. Hvis man kommer mellem kl. 15 og 16 kan man tilmed lytte til klassisk musik, som spilles live. Har man lyst til at hygge i en hængekøje, skal man bare kigge forbi Rosenhaven ved Roskilde Bibliotek mandag 29. eller tirsdag 30. juni fra kl. 12. Ingen tilmelding er nødvendig.