Kræmmer-marked i Hejls
Den 4. og 5. juli er der kræmmermarked på havnen i Hejlsminde. I boden der ligger på stien lige ved siden af ishuset kan man finde rigtig mange “lopper” som glas, keramik, nips, lamper, billeder, bøger og legetøj mv. og masser af det hele. Der er desuden fine t-shirts til børn samt fire gaveposer til en værdi af 400 kroner fra Düwald. Arrangørerne har også fået doneret et restparti af sko hvor der bla. er Sand støvler, lidt Hilfiger, Rieker og Esprit samt diverse sommersko/sandaler. Der vil også være en masse helt nye hundesager som halsbånd, snore, bolde, legetøj, hundetæpper og hundekiks, så alt i alt er der stor mulighed for at gøre en rigtig god handel og samtidig støtte det fantastiske formål, nemlig Fyns Internat i Ejby.
Markedet er lørdag fra 10-18 og søndag fra 10-17. Der er ud over kræmmerne også masser af aktiviteter.