Fortsæt til indhold

Undgå mudderfestival

Et særligt kort viser, hvor man skal placere sit telt, hvis man vil undgå at vågne op i en pøl af regnvand

Arkiv
Arkiv

Roskilde Festival er lige rundt om hjørnet, og mange har allerede valgt, hvor de skal placere deres telt i forbindelse med den store fest på og omkring Dyrskuepladsen.
Nu kommer firmaet Niras dog med et udspil, der kan gøre det nødvendigt at genoverveje sine teltplaner.
I samarbejde med Roskilde Festival har de nemlig udviklet et mudderkort, der viser, hvor vandet vil lægge sig i tilfælde af skybrud, mens det store arrangement står på.
Niras har brugt nye beregninger til at bestemme, hvor vandet vil løbe hen.
-De nye data er langt mere finkornede end tidligere.
- Det gør, at vi har kunnet lave et mere præcist billede af, hvilke områder, der risikerer at blive ekstra våde, siger Teresa Albeck Japsen, der har stået for at udfærdige kortet.

Kort på foto

Niras-medarbejderen har brugt Roskilde Festivalens eget kort over campingområderne som udgangspunkt, og så har hun holdt det op mod luftfoto over området.
Ved at gå frem efter fikspunkter som vejkryds og jernbaner har hun lagt kort og foto nedover hinanden, og lagt firmaets data om vandets bevægelse indover resultatet.
Dermed er Teresa Albeck Japsen endt med et resultat, hvor blå plamager afslører, hvor vandet samler sig i tilfælde af skybrud.
På grund af copyright-loven kan Roskilde Avis ikke bringe mudderkortet, men man kan finde det ved at gå ind på hjemmesiden www.niras.dk.
Her kan man også finde en 3D-model af Roskilde Festival og byen ud mod fjorden.
hw

Se kortet ved at trykke her