Fortsæt til indhold

Der skal fire til en

Ikke mindre end fire piger skal lyde navnet Fiona i årets Varde Sommerspils opsætning af Shrek the Musical. Det er selvfølgelig fordi man i forestillingen møder Fiona som 7 årig, 15 årig og så som voksen

Arkiv
Kim Schou

De to 7-årige Fionaner spilles af Alicia Bruun Metcalfe, Varde og Anna Maria Søjberg Pedersen, Hjerting.
Alicia er 12 og Anna er 10. De spiller rollen skiftevis, så kun en er på scenen af gangen. Til gengæld bytter de roller, idet de også spiller rollen som lille Shrek, så de aftener de ikke spiller Fiona, spiller de lille Shrek.
Teenage Fiona er Natasja D. Kubo fra Årre. Natasja er 15 år gammel og går i 1.g på Varde Gymnasium. Hun er med i sommerspillet og i 7-kanten for første gang.
Den voksne Fiona er Nina Maria Lybæk, København. Nina Maria er 26 år og uddannet ved Det Danske Musicalakademi i Fredericia sidste år. Hun har bla. spillet med i Den Lille Havfrue på Fredericica Teater og Operaen i København. Til efteråret skal hun spille med i en helt ny Shubidua forestilling på Fredericia Teater.
Den helt store udfordring for de 3 piger er, at de skal klinge sammen i samme sang. Fiona skal så at sige synge trio med sig selv. Det kan synes som en umulig opgave, deres alderspredning taget i betragtning, men det forlyder fra prøvesalen, at de 3 stemmer smelter ind i hinanden.
FAKTA:
Shrek kan opleves i Arnbjerg Parken i Varde fra den 25. juni og godt 3 uger frem. Billetter købes på tlf. 75 21 27 77 eller online via 7-kantens hjemmeside: www.7-kanten.dk.