Fortsæt til indhold

Ny fodboldskole med bolden i bur

Arkiv
Arkiv

sjov DGI Sydvest og Sport & Event Park Esbjerg er gået sammen om at tilbyde en helt unik flexfodboldskole til alle boldglade børn i alderen 8 – 14 år. Det er den 1. og 2. august, at op til 50 børn kan prøve kræfter med at spille i de lukkede bure over for Blue Water Arena. Flexfodbold spilles på en helt lukket kunstgræsbane, hvor bolden aldrig kan ryge ud. “Når bolden altid er i spil, så hæver det intensiteten i spillet, og det sætter både spillerens kondition og teknik på prøve. Samtidigt giver det mange boldberøringer til alle spillere, så alle - uanset niveau - udfordres og bliver bedre,” fortæller Jesper Møller, Idrætskonsulent fra DGI Sydvest. Ved siden af flexfodboldbanerne finder man også et træningsanlæg, hvor fysikken kan testes på en anderledes måde.Der skal leges med bolden, og børnene undervises blandt andet i teknikkerne fra Futsal, en sydamerikansk variant af fodbold, der har fostret mange af de store tekniske stjerner. Der bliver også tid til en Panna-turnering – endnu en sydamerikansk fodboldvariant, der spilles en mod en på en lille ottekantet bane. Deltagelse koster 275 kr. og det er inkl. en spillertrøje. Tilmelding sker på www.dgi.dk/201511406500 - senest den 15. juli 2015.