Fortsæt til indhold

Tre dages intens yoga hos FOF

Arkiv
Arkiv

ENERGI OG BALANCE: FOF Ved Køge Bugt tilbyder alle interesserede at deltage i en sommer yoga-skole.
Det bliver tre dage med intensiv yoga, hvor du vil kunne mærke at du skaber større energi og balance i krop og sind, så du kan være mere nærværende i din ferie.
- Vi tilrettelægger dagene, så vi på dag 1 fordyber os i yogaens grundstillinger og forskellige vinayasanas, herunder solhilsen. Vi afslutter hver dag med afspænding og mindfulness. Dag 2 vil vi gå videre med yoga stillingerne. Hvad er det godt for og få en fornemmelse af, at det påvirker vores organer, nervesystem samt åndedrætssystem. Hvis vejret er til det, vil vi afslutte dagen med en meditation i naturen, tæt på strand og vand. Her vil du kunne opleve og mærke hvordan vore sanser påvirkes af naturen. 3. dag vil vi gå videre med yogaens fortrinligheder og udfordre kroppen med f.eks. hovedstand og/eller hånd stand. Du vil på yogaskolen udforske og udvikle din egen yogapraksis, hvad enten du er begynder eller øvede. Kom og vær med og oplev din indre verden springe ud til en bedre sommer for dig og din familie, fortæller fagkonsulent Tina Rossbach Kofod, FOF Ved Køge Bugt.
Tilmelding og yderligere oplysninger på www.fofkogebugt.dk eller info@kogebugt.dk.
pm