Fortsæt til indhold

Ny Audi A4 – fireren som nummer ét

Arkiv
Arkiv

NYUDVIKLING: Den nye generation af Audi A4 og A4 Avant fascinerer med den banebrydende syntese af teknologi og æstetik.
Mærkets bestseller-familie er blevet nyudviklet på alle tekniske områder, og den sætter endnu en gang nye standarder i segmentet, hvor førerassistentsystemer og infotainment er på niveau med luksusklassen. Reduceringen af CO2-emissionerne har haft høj prioritet under udviklingen.
Aerodynamikken er eksemplarisk: Med en cw-værdi på 0,23 er A4 Limousine førende i klassen. Herudover imponerer de lave emissionsværdier på 95 g CO2 pr. kilometer for A4 2.0 TDI ultra med 150 hk, for A4 Avant 2.0 TDI ultra er tallet 99 g. Den 190 hk stærke 2.0 TFSI udleder i A4 Limousine ultra 109 g CO2 pr. kilometer, i A4 Avant ultra er det 114 g. En ny generation af firecylindrede TFSI-motorer med en nyudviklet forbrændingsproces sætter nye standarder for forbrug, emissioner og præstationer for firecylindrede benzinmotorer.
Sammenlignet med forgængeren er målene forøget (længde på 4,73 m og akselafstand på 2,82 m), og samtidig er egenvægten faldet markant – med op til 120 kg afhængigt af motoren. Karrosseriet på de nye Audi modeller er et af de letteste blandt konkurrenterne takket være en intelligent materialeblanding og letvægtskonstruktion.
Også hvad angår støjkomfort, er Audi A4 i front i sin klasse, og derudover kan alle passagererne nyde godt af de rummelige pladsforhold.
Bagagerummet i den nye A4 Avant har i basisudgaven en volumen på 505 l, hvilket er bedst i premiumsegmentet. Med bagsæderyglænet klappet frem og læsset helt op til loftet er der en volumen på 1.510 l til rådighed. Den elektriske bagagerumsafdækning og den elektriske funktion til bagklappen er standard.
Den nye Audi A4 byder på en lang række intelligente teknologier, og samtidig er betjeningen endnu mere intuitiv takket være det nye Audi MMI visnings- og betjeningskoncept. De teknologiske højdepunkter i den nye A4 omfatter blandt andet Audi virtual cockpit, Audi Matrix-LED-forlygter, Audi smartphone interface, Bang & Olufsen Sound System med 3D-lyd, Audi phone box med wireless charging, head-up-display samt nye førerassistentsystemer og Audi connect-tjenester.
To innovationer har et særligt fokus. Audi virtual cockpit (ekstraudstyr), det komplet digitale kombiinstrument, har en 12,3" LCD-skærm med høj opløsning til visning af de vigtigste informationer i grafikker med brillant opløsning, stor detaljeringsgrad og avanceret beregnede effekter.
Det primære betjeningselement er det ligeledes nydesignede MMI-betjeningskoncept i midterkonsollen. I forbindelse med topinfotainmentsystemet, MMI Navigation plus med MMI touch og stor 8,3" skærm, er der integreret en touchpad i dreje-/trykknappen. Den bruges til at zoome med og til indtastning af bogstaver og tegn. Det komplette MMI-betjeningskoncept er orienteret i retning af smartphones inklusive intelligent fritekstsøgning.

Stærke seks- og firecylindrede motorer

De nye Audi A4 og A4 Avant lanceres med syv forskellige motorer – tre TFSI og fire TDI. Ydelsen er øget markant og ligger mellem 150 hk og 272 hk. Forbruget er til gengæld reduceret med op til 21 %. A4 2.0 TDI ultra kører hele 27,0 km/l og har en CO2-emission på kun 95 g pr. kilometer (Avant: 26,3 km/l og 99 g CO2). Samtlige motorer kombinerer en stor effektivitet med en sportslige kraftudfoldelse og en rolig motorgang.
Når det gælder benzinmotorerne, imponerer de nye Audi A4-modeller med en banebrydende innovation: 2.0 TFSI ultra med 190 hk gør brug af en helt ny forbrændingsproces, som gør den særligt effektiv og muliggør en CO2-værdi på 109 g (Avant: 114 g) samt et forbrug på 20,8 (20,0) km/l.
Senere følger en g-tron-model, som kan køre på naturgas og på den bæredygtigt fremstillede Audi e-gas.

Køredynamik

Den nye A4 tager et stort spring, når det gælder køreegenskaberne. På den ene side sportslige og præstationsorienterede, men samtidig også komfortorienterede.
Undervognen og styretøjet filtrerer forstyrrende elementer som ujævnheder i vejbanen fra, men videregiver informationer som opbygning af sidekræfter og sporstabilitet til føreren. Grundlaget for dette præstationsspring er de nyudviklede femleddede aksler samt den elektromekaniske servostyring – de er ekstremt lette.
De udgør grundlaget for de dynamiske køreegenskaber og den førsteklasses kørekomfort, og samtidig er de med til at reducere brændstofforbruget.
Største udvalg i førerassistent- og sikkerhedssystemer blandt konkurrenterne
Audi A4 Limousine og A4 Avant lanceres i Danmark i efteråret 2015.
pm

Audi A4 Limousine. (Pressefoto).