Murens fald

Når du kigger ud af vinduerne i denne tid, så lægger du måske ekstra meget mærke til, at du ikke lever i Kina.
Det er skide koldt, men ok, det er der nok også området i Kina der er, men først og fremmest kan du ikke se pandabjørne, rismarker eller en 8.851,8 kilometer lang mur udenfor vinduet.
Men til gengæld kan du se noget, som de vist ikke har i Kina. Studenterhuer. Dem har vi Danmark, og det er så et af mange kendetegn ved Danmark, at nogen får studenterhuen på, og går rundt med den i bybilledet nogle uger.
Danmark er jo ikke Kina, men de stakkels unge mennesker, med og uden studenterhue, skal helt tiden sættes op mod den halve milliard unge kinesere, der bruser frem og får topkaraktere i alt, fordi de bruger 23 timer af døgnet på at læse lektier, og den sidste time bruger de på at frygte for, at de laver for lidt, og naboen derfor løber med hæderen og den gode fremtid.
Ok, det er sat på spidsen, men Kina bliver lidt et skræmmebilled for nutidens unge. Hvis I ikke hænger flittigt i, så løber kineserne med jeres job, lyder mantraet. Der er måske lidt om snakken, for jeg har mange af nutidens unge mistænkt for at være lige magelige nok, og kun lave lektier, hvis de gider, mens andre omvendt knokler sig halvvejs ihjel for at opnå topkarakterer i alt.
Jeg tror, som den halvgamle og derfor halvkloge mand, jeg nu engang er, at skal vi have succes i fremtidens globaliserede verden, så skal vi være danske. Ikke på en lallende 'det-går-nok-måde', for det er trods alt for lidt i en globaliseret verden, men vi skal være danske på den der danske måde, hvor vi angriber tingene på vores måde. Have overskud til at tænke skævt, for skævhed kan ikke kopieres.
Vi skal blive ved med at opfinde nye opfindelser, der kan blive en succes som legoklodserne eller varmepumperne, men den slags tanker opstår sjældent ved at blive pisket til at læse sig frem til en viden om alt. Det opstår ved at søge nysgerrigt ind i en opstået idé. Det kan være sig på et hav af områder fra at opfinde pillen, der får prutter til at dufte af nyslået græs til nye måder at passe og pleje de syge på.
Jeg tror den danske ungdom, igen både dem udenfor vinduet med huerne på og dem uden huerne, nok skal klare sig i den globaliserede verden. Men kun hvis de forbliver danske. De skal ikke konkurrerer med kineserne om at være kinesiske, for prøv at gætte på, hvem der vinder den konkurrence?
Men den danske ungdom er en tid, som ingen før dem har prøvet, nemlig i en benhård konkurrence med seks milliard andre mennesker. Grænsebommene er oppe, og kommer aldrig i igen.
Men kære ungdom, I skal sgu nok klare den? Jeg er ganske vist ked af at sige det, men dovenskab og ligegyldighed er en fortid, I må læse om i historiebøgerne, hvis I vil klare den, men jeg er omvendt glad for at sige, at har I en mulighed, som kineserne ikke har, nemlig at I kan gøre jer unikke, thi I drukner ikke i et ocean af unge mennesker med ensrettede tanker.
Jeg er nået op i den alder, at jeg faktisk kender en del af de unge mennesker, der i disse dage er færdige på en ungdomsuddannelse, så til Marianne, Michael, Maria, Nicole, Mikkel, Frida og alle I andre: Stort tillykke: I har sgu fortjent det.
Muren mellem skoletiden og voksenlivet har I hermed brudt ned.