Fortsæt til indhold

Sommerdvale i bøgernes univers

Arkiv
Arkiv

Bibliotekerne, Bogbussen, De Lokalhistoriske Arkiver og Studievejledningen Headspace og Retshjælpen rammes alle af ferieforhold i større eller mindre grad igennem juli og august. Her følger en oversigt over, hvordan man undgår at skulle gå sommeren igennem uden godt læsestof:

På Roskilde Bibliotek, Viby Bibliotek og Jyllinge Bibliotek er der åbent efter sædvanlige åbningstider hele sommeren. Dog er det ikke muligt at booke en it-vejleder. I juli måned gives Borgerservice i Viby kun om mandagen. De øvrige dage er der hjælp til selvhjælp (Borgerservice Guide). Borgerservice i Jyllinge gives kun onsdag og torsdag. De øvrige dage er der hjælp til selvhjælp (Borgerservice Guide).
Bibliotekerne i Ågerup, Gadstrup og Gundsømagle har selvbetjent åbent hele juli. Har du reserveret materiale til et af disse biblioteker, kan det hentes dér ligesom du plejer
Bogbussen kører slet ikke i juli. Er du låner i bogbussen, vil dine lån automatisk blive sat på pause i hele juli måned. Vil du gerne have mulighed for at afhente dine reserveringer i juli, skal du selv ændre dit afhentningssted fra Bogbussen til et andet sted. Vælger du ikke at gøre noget, vil du først kunne afhente dine reserveringer, når bussen igen triller ud af garagen. Bussen kører igen 3. august.
Skal du bruge et af de lokalhistoriske arkiver, så skal du også være opmærksom på åbningstiderne henover sommeren. Gundsøegnens Lokalarkiv holder lukket i juli. Ramsøegnens Lokalarkiv holder lukket i uge 29, 30, 31 og 32. På Roskilde Lokalhistoriske Arkiv kan der i juli og august være dage, hvor arkivet ikke er bemandet i ekspeditionstiden. Henvendelse rettes i stedet ved bibliotekarbordene i overetagen. Bibliotekarerne kan hjælpe med mikrofilm, vejvisere og almene spørgsmål.
Studievejledningen på Roskilde Bibliotek har lukket i uge 28-30 og mandag i uge 31. Retshjælpen har lukket i juli og er tilbage igen onsdag 5. august. Headspace holder sommerferie fra 9. juni til og med 18. august, så de er tilbage igen tirsdag 25. august.