Vi har fået den bedste modtagelse i Roskilde
Foto: Erling J. Pedersen Qusai Hussein sidder i sofaen sammen med sin lille datter Judi på to et halv år og Jad på syv måneder. De sidder i deres nye hjem i Havdrup, som de flyttede til i maj. - Det er første gang i fem år, at min kone og jeg har et sted, vi kan kalde vores eget hjem, fortæller Qusai Hussein på engelsk. Hele familien er flygtet fra Syrien sidste år. Han forklarer, at han føler sig godt taget imod i Roskilde, fordi han er blevet budt velkommen og hjulpet af så mange imødekommene mennesker. Han smiler glad mens han byder på juice og konens hjemmebag. Familien har endnu ikke vovet at smage på den efter hans mening eksotiske dansk mad. Men det skal snart være, siger han sikkert og ser på Louise Jacobi fra Roskilde Flygtningevenner, der også har taget plads i familiens hjem . Hun har sammen med sin egen familie taget sig af nytilflytterne fra første gang, de mødtes og faldt for hinanden ved et arrangement i Kurhuset på Sankt Hans.
Skoleleder i krigen
Hele historien om familiens nye liv i Danmark, startede med urolighederne og den efterfølgende borgerkrig i Syrien for fem år siden. Familien boede dengang i Damaskus. På grund af usikkerheden var de nødt til at forlade deres hus og flytte fra sted til. I dag er deres hjem brændt ned til grunden. Qusai Hussein var skoleleder i mange år. Selvom det ikke var sikkert at opholde sig på skolen længere, blev eleverne stadig undervist. Nu blev bøgerne bare lukket op på nye lokaliteter hele tiden for at minimere den stadige fare.
Gennem 7 lande på 7 dage
Tre dage efter krigen brød ud, besluttede familien Hussein at flygte fra landet og den tilspidsende situation. 18. september landede Qusais kone med deres lille datter i Kastrup Lufthavn. Familiefaren derimod måtte tage den lange farefulde vej til fods gennem syv europæiske lande. Han gik med en gruppe syriske mænd, der havde pakket deres få ejendele sammen, hvorefter de sneg sig til den tyrkiske grænse. Herfra gik gruppen til Grækenland gennem Makedonien, Serbien, Østrig, hvorefter de på trætte fødder landede i Tyskland efter at have tilbagelagt 250 kilometer. Fra denne plet på landkortet var det nemt at tage videre, forklarer Qusai Hussein. - Jeg var heldig, fordi jeg både kunne engelsk og lidt tysk. På den måde slap jeg gennem Tyskland, hvor mange ellers blev stoppet og måtte blive. Han tog toget til Danmark, hvor han ankom 17. december. Tre måneder efter resten af den lille familie.
Ny i Roskilde
Vel ankommet til Danmark fik familien Hussein i første omgang bopæl i Sandholmlejren. Sidenhen rykkede de til Kurhuset på Sankt Hans. Her mødte de familien Jacobi, der var taget hen for at ønske de nye flygtningefamilier velkommen. Louise Jacobi fortæller, at planen var, at hun og hendes mand ville være venner med en af de nye familier, hvis de fandt nogen, de klikkede med. I første omgang var det slet ikke familien Hussein, de havde kontakt med men en helt anden. Denne familie talte dog ikke engelsk. Derfor hjalp Qusai og hans kone med at oversætte, så de kunne forstå hinanden. Sådan blev Jacobierne venner med begge de to nytilflyttede familier.
Eget hjem
Da familien Hussein fik besked om, at de kunne flytte ind i deres egen bolig i Havdrup 1. maj, kontaktede familiefaren Louise Jacobi for at få hjælp. Familien havde fået 9.000 kroner trykket i hånden fra det offentlige til at fylde hjemmet med alt lige fra teskeer, til sofaer og senge. Men da de slet intet ejede, rakte pengene ikke langt. Louise Jacobi bad netværket i Roskilde Flygtningevenner om hjælp på gruppens facebook.side Efter to dage havde familien udstyr nok til hele boligen. - Det blev bare ved med at vælte ind, vi blev til sidst nødt til at sige stop og tak, siger Louise Jacobi, der var ved at drukne i gavmildhed.
Tryghed
Familien er allerede ved at falde godt til i den nye lejlighed. Jad på to et halvt er startet i vuggestue, hvor hun er ved at få nye venner og hun sover igen roligt om natten. Den lille pige er langsom ved at vende sig til sit nye land og de nye mennesker omkring hende, forklarer Louise Jacobi, der sidder med hende pige på skødet. - For bare et par uger siden var hun ikke tryg ved mig, siger Louise Jacobi glad og roder op i Jads hår. - Vi er blevet taget imod med åbne arme her i Roskilde. Vi har fået hjælp, gode naboer og nye venner, siger Qusai Hussein og understreger, at hele familien endelig føler sig sikre.
Sprog og arbejde
I øjeblikket sidder Qusai Hussein som på nåle. Han er ivrig efter at komme til danskundervisning, der starter kort efter, at journalist og fotograf har taget afsked. Han er ivrig efter at lære sproget, som han siger ligger godt i hans mund. - Vi ønsker at være aktive her. Derfor vil jeg lære dansk så hurtigt, som det lader sig gøre. Hans kone, der er uddannet engelsklærer skal i gang, når børnene er blevet lidt større. - Sproget vil gøre det lettere for mig at få et job, så vi kan klare os selv, siger Qusai Hussein og forklarer, at han har arbejdet hele sit liv, og det agter han at blive ved med. Hvad han helt præcist kommer til at arbejde med i den første tid, er ikke så vigtigt lige nu. Bare han kommer i gang med sit nye liv, forklarer han.