22 timers tænkepause satte punktum

STAFET: De fleste hold i Stafet for Livet i Køge havde sørget for at mobilisere et stort antal deltagere for at kunne dele de 22 timers stafet godt mellem sig. Der var dog en enkelt undtagelse i form af Team Solo, som havde en meget kort deltagerliste med kun et navn.
Det var Thomas Brask, og han stillede op til Stafet for Livet med en rigtig positiv nyhed i ryggen - han havde netop overstået sin sidste kontrol, efter han for fem år siden blev ramt af kræft.
- Jeg blev frikendt for kræft kort tid før stafetten, og jeg gik og tænkte på, hvad de fem år egentlig har givet mig. Nogle tidligere kræftpatienter bestiger et bjerg eller gør noget andet for at markere en afslutning, men for mig blev Stafet for Livet den perfekte lejlighed til at tænke det hele igennem. Jeg manglede at få lukket de fem år ordentligt ned; at få en konklusion på fem år med store op- og nedture, forklarer Thomas Brask, der var med som frivillig ved arrangementet sidste år men deltog for første gang som stafetdeltager.
I løbet af det lille døgn, som stafetten varede, nåede han at gå omkring 60 kilometer, og mens store åbenbaringer om livet som sådan kan være svære at opnå på kommando, så lykkedes projektet med at få tænkt det hele på plads også.
- Jeg startede om lørdagen og gik 10-11 timer uden rigtig at komme på noget. Ved midnat kunne benene ikke længere. Det gjorde virkelig ondt, og jeg tænkte på at tage hjem, fortæller han om de mange ture rundt på den korte rundstrækning på Køge Marina, hvor stafetten fandt sted.
Thomas Brask tog ikke hjem, men lagde sig i stedet i soveposen og sov fire timer.
Og da han vågnede, rejste han sig og gik videre.
- Jeg fandt ud af, at når jeg sætter mig noget for, så gennemfører jeg det, og det, synes jeg, er min store styrke, forklarede han efter sin kraftpræstation ved stafetten, som dermed også blev et punktum for ham og hans kræftforløb.
- Det var det kapitel, og nu er det lukket, siger han.