Josefine har optimisten i hjertet
Hun har vundet det meste og satser nu på VM og OL
“Vi er gode i Fredericia Sejlklub. Og jeg er en af de bedste.”
Telefonforbindelsen til Josefine Nøjgaards træningslejr i Spanien er ikke god. Men god nok til, at man tydeligt kan høre hendes målrettethed. Jantelov og beskedenhed får man ikke vind i sejlet af.
13-årige Josefine Nøjgaard er indstillet til den ene af Lokalavisen Fredericias to store talentpriser på hver 25.000 kroner. Og der er ingen tvivl, at hun er et talent i den lille båd.
“Jeg plejer ikke at være en god taber. Men jeg plejer heller ikke at tabe. Jeg har ikke rigtig tabt noget det sidste års tid,” siger hun.
Alt andet end førstepladsen tæller som et nederlag.
“Kun hvis jeg taber til nogle virkelig gode sejlere, kan jeg leve med det,” siger Josefine.
NM, VM og OL
Sejlerlivet begyndte tidligt for Josefine.
“Da jeg var fire år, tog jeg med min far ud i trænerbåden, når min storebror sejlede optimist. Da jeg blev seks år, ville jeg selv sejle. Og det har jeg gjort lige siden,” siger hun.
Man bliver våd af at sejle optimistjolle. Dels fordi skumsprøjt og regn rammer en. Og dels fordi man ikke kan undgå at ryge i vandet en gang imellem. Det sker også for Josefine.
“For eksempel når man hænger helt ude i stropperne, og vinden pludselig forsvinder. Så kan man ryge i. Men det er jeg ikke bange for,” siger hun.
Hun er heller ikke bange for at sætte sig store mål.
“Jeg blev nummer tre ved Nordiske Mesterskaber og to'er ved de åbne, afrikanske mesterskaber i Marokko. Nu satser jeg på at komme til VM. Det kræver, at jeg vinder nogle kvalifikationsstævner. Senere er der også DM,” siger hun.
På længere - men ikke alt for lang - sigt er det hendes mål at deltage ved OL. Men eftersom hun om to år vokser ud af optimistjollen, skal OL-drømmen opfyldes i en Laser Radial-jolle, som både er hurtigere og større.
“Jeg glæder mig til at rykke op. Men jeg er også rigtig glad for optimisten. Det er i den, man lærer teknikkerne,” siger Josefine, som går på talentlinien på den gamle Alléskolen.
“Jeg er klassens eneste sejler. De andre spørger meget ind til min sport,” siger hun.
Trods konkurrence-genet er sejlads også en fornøjelse for Josefine.
“Når jeg sejler, kan jeg være mig selv og gøre det, jeg gerne vil. Jeg kan bare rigtig godt lide det,” siger hun.
En normal uge byder på tre træninger, to styrketræninger og to stævner. Så der er ikke tid til ret meget andet.
“Men jeg vil heller ikke ret meget andet,” siger hun.