Den store drøm er England

“Jeg elsker fodbold,” siger Mathias Jacobsen med et kropssprog, der viser, at han ikke kan forstå folk med mindre stærke følelser for spillet.
“Jeg har altid elsket fodbold. Og jeg elsker at spille,” siger han.
Mathias er indstillet til Lokalavisens store talentpris på 25.000 kroner i kategorien Sport. Og der kan ikke være nogen tvivl om hans talent, som allerede er blevet anerkendt i både VB og FC Fredericia. Han kan simpelthen noget med en fodbold, som de fleste kun drømmer om at kunne.
Mathias er født ind i en fodboldfamilie, hvor både far, mor og storebror spiller. Kun familiens yngste på seks er ikke faldet for bolden. Endnu. Mathias spillede i F'erne, indtil han som U14-spiller blev hentet til Middelfart og siden som U15 til Vejle.
“Med Vejle tog vi på træningslejr i Belgien og spillede Brøndby Cup. Da gik det op for mig, at jeg måske var god,” siger han.
Siden kom en kortvarig nedtur, hvor Vejle sendte ham ned på andetholdet. Det samme skete efterfølgende i Fredericia.
“Jeg var for lille og tænkte 'er der slet ingen, der vil bruge mig?' Men så begyndte jeg at vokse. Både i højden og muskelmæssigt. Og så var jeg tilbage,” siger han.
Som U17-spiller blev han brugt mod U19-hold, hvor hans nye hurtighed og styrke kom på prøve.
“Da jeg så selv blev U19, begyndte jeg at træne med seniorholdet, hvor jeg nu har haft ni kampe,” siger Mathias og tilføjer med et smil:
“Det er flere end min far.”

Kæmper mod nedrykning

Som spiller på FC Fredericias førstehold er han sammen med spillere, der er dobbelt så gamle som ham. Sammen kæmper de for at bevare pladsen i 1.division. Og han har bestemt gjort sig gældende.
“Jeg har scoret mål. Jeg har sikret sejren mod AB. Jeg har lavet assist. Jeg er startet inde. Det er fanme fedt, når 1.700 mennesker på stadion jubler,” siger han. Pludselig er han blevet et kendt ansigt.
“Nede i Føtex var der nogen, der bad om min autograf. Det er sjovt, for det er kun et par måneder siden, at ingen vidste hvem jeg var,” siger han.
Mathias nyder succesen og anerkendelsen. Men den er ikke det væsentligste for ham.
“Det vigtigste er spillet. At spille. Jeg nyder hvert minut på banen. Det er en fantastisk spil. Jeg ser fodbold i alt og tænker hele tiden på fodbold. Jeg kan ikke se en dåse på vejen uden at skulle sparke til den. Og jeg skal også ud om lidt og spille fodbold med nogle venner, selvom det regner,” siger han.
Kun én ting kan trække ned i begejstringen, og det er et dårligt resultat.
“Det går mig på. Men ikke ret længe ad gangen,” siger Mathias.
Han håber, at karrieren, vil føre ham til udlandet.
“Den allerstørste drøm er at komme til England. Nu må vi se. Jeg har sat mig nogle mål, og indtil videre går det jo meget godt,” siger han.