Fortsæt til indhold

“Godt, at jeg valgte håndbold”

Marcus Rahbek er nomineret til Lokalavisens store talentpris

Arkiv
Peter Friis Autzen

Egentlig kunne han lige så godt være blevet fodboldspiller. Men i stedet blev håndbold Marcus Rahbeks skæbne. Og det er han glad for.
Marcus er nomineret i Lokalavisen Fredericias store talentjagt, der senere på året belønner et lokalt kulturtalent og et lokalt sportstalent med hver 25.000 kroner.
Han er nomineret for sine evner på håndboldbanen, hvor han i den netop afsluttede sæson blev nummer tre i ligaen sammen med Fredericia-Treldes U16-drenge.
Han har været tæt på at komme på ungdomslandsholdet, der skal til OL til sommer. Men han blev sorteret fra i sidste udvælgelsesrunde.

Håndbold og håndbold

Marcus Rahbek er 17 år. Da han var lille, spillede han både fodbold og håndbold.
“Men da jeg skiftede skole, skulle jeg vælge mellem fodbold og håndbold. Det var et svært valg, og jeg skulle bruge et par uger på at tænke over det. Jeg endte med at vælge håndbolden,” siger han.
Måske var han præget hjemmefra til netop dét valg: Både mor, far og to storesøstre spiller håndbold.
Siden er der gået mere og mere håndbold i Marcus' liv. Det sidste år har han gået på efterskole og passet sin træning dér - og kun har trænet i Fredericia én gang om ugen.
“De andre har smådrillet mig lidt og kaldt mig 'ugens gæst'”, siger han og tilføjer med et bredt smil og et skuldertræk:
“Men det går over, når jeg er bedre end dem.”

Marcus har håndbold på hjernen.

Sjovere og bedre

Håndbold fylder rigtig meget i Marcus' liv. Hvis en kamp er gået dårligt, analyserer han på sit eget spil og forsøger at finde måder at blive bedre.
“Man kan også godt have en mening om holdkammeraternes spil. Men vi har ikke brug for at kritisere hinanden, for vi ved, at vi allesammen tænker over tingene og hele tiden forsøger at forbedre vores spil.”
Efterhånden som han er blev bedre, blev spillet sjovere.
“Tidligere afsluttede man bare med et skud på mål. Nu skal man lige skrue bolden lidt. På den måde bliver spillet sjovere og sjovere,” siger han og fortæller, at den største fornøjelse er, når spillet bare flyder, uden at han behøver at tænke over det.
“Hvis jeg tænker for meget, brænder jeg. Men hvis jeg lader være med at tænke, scorer jeg”, siger han.
Drømmen er at blive professionel. Gerne i udlandet. Men lige nu handler det bare om at blive bedre. Kamp for kamp. Træning for træning. Dag for dag.