Stadig plads på en del hold
Fredericia Kommune byder i år for 18. gang på masser af feriesjovaktiviteter i skolernes sommerferie. Det er stadig muligt at tilmelde sig.
“I skrivende stund har vi modtaget over 1.700 tilmeldinger. De første hold er fyldt op, men der er stadig plads på en del,” lyder det fra kommunen.
Fredericias skolebørn skal ud på alle de gode gamle aktiviteter, men der er skam også nye spændende ting.
Blandt de nye aktiviteter kan nævnes: Animationsfilm, lav din egen tegnefilm - Billedeskole ved vandet i tre dage - Dancefitness - Detektiv i Madsby - Doodles, krussedullekunst - FitnessCamp med overnatning - Krolf - Håndboldskole - Natspring for de små - Rollespil - Yoga for hele familien - og Wrestling.
Glem ikke Feriesjov-Løbet for hele familien. Det er lørdag den 8. august kl. 14.00 ved Østerstrand. Tilmelding er åben.
Læs mere og tilmeld dig på ferie-sjov.dk.