SUC-fonden har uddelt 180.000 kr.
Så har der igen været såkaldt udlodning i SUC-fonden, og denne gang er der blevet uddelt intet mindre end 180.000 kr.
Den glade giver var formanden for SUC-fonden, Johnny Søtrup, der lagde ud med at give 125.000 kr. til Aalborg Universitet Esbjerg, Maskin- og byggeingeniøruddannelsen. Midlerne er givet til udvikling af en stor 3D-printer på Aalborg Universitet Esbjerg.
40.000 kr. gik til Syddansk Universitet, Esbjerg. Midlerne er givet til gæsteforelæsere på kandidatuddannelsen Cultural Sociology.
Endelig blev der givet 15.000 kr. til 3 ph.d. studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg. Hver fik 5.000 kr. til henholdsvis formidling af en afhandling på en stor miljøkonference i København om metoder til fjernelse af pesticider (sprøjtegifte) fra forurenet grundvand. En anden fik til præsentation af sin artikel på konferencen DAMAS 2015 i Belgien om matematisk metode til detektering og lokalisering af skader i strukturelle systemer, f.eks. en revne i en vindmølle, en bro eller en olieplatform. Og endelig fik den tredje 5.000 kr. til præsentation af to artikler på konferencen DAMAS 2015 om at lokalisere skader på konstruktioner – her vindmøller.