Fortsæt til indhold

100.000 fra Mazda til dyreinternat

Arkiv
Arkiv

Søren Laursen, der er forretningsfører hos Roskildes Mazda-forhandler Bjarne Nielsen ved Ringstedvej, overrakte mandag op mod 100.000 kroner til dyrlæge Rikke Lee og andre ansatte på Roskilde Dyreinternat ved Darup. Pengene skal bruges til nyt udstyr blandt andet kostbare opvågnings-bure, samt lidt god mad til personalet som en påskønnelse af deres indsats.. Bagefter Søren Laursen en tur rundt for at se nogle af de hjemløse og mishandlede dyr, som kommer til i internatet, hvor der i øjeblikket er 120 katte og 20 hunde. - Hvis nogen tænker på at få hund eller kat, kan jeg godt anbefale et besøg i internatet, hvor der er mange dejlige dyr, som ønsker sig et nyt hjem, sagde han bagefter. Pengene stammer fra en fond, hvortil der i en periode blev indbetalt 100 kroner, hver gang en Mazda var på prøvetur over hele landet. Internatet i Roskilde var et at tre steder, der blev betænkt i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.