Fortsæt til indhold

De skal sælge byen

Roskilde Handel udvider sit sekretariat for at klare de mange forskellige opgaver

Arkiv
Arkiv

For at sælge handelslivet i domkirkebyen endnu mere effektivt udvider Roskilde Handel fra nytår sit sekretariat, så det bliver i stand til at løse flere og andre opgaver end hidtil. I fremtiden bliver den nuværende samarbejdspartner også supplereret med Grønagers Grafisk og PR Konsortiet. - Meningen er, at vores forening fastholder den store erfaring i det mangeårige og gode samarbejde med Mediecentret, samtidig med at der bliver tilført nye kompetencer fra de andre partnere, forklarer formanden, Torben Stevold. - Grønagers Grafiske og PR Konsortiet har leveret delydelser til os gennem de seneste år, og bestyrelsen har været så tilfreds med leverancerne, at vi så en fordel for medlemmerne og for foreningen i, at vi skabte et nyt sekretariat, der gav plads til alle tre samarbejdespartnere parter, siger formanden for bestyrelsen i Roskilde Handel. Modeshow i industriområde I løbet af kort tid flytter det nye sekretariat ind på et kontor i Bymidten og har som hovedopgave at bidrage til, at handelslivet i Roskildes centrum udbygger positionen som en af Danmarks bedste handelsbyer. - Derfor skal sekretariatet fokusere på fortsat høj service over for vores medlemmer, afvikling af arrangementer til glæde for vores kunder, aktiv kommunikation til forbrugerne om de mange gode tilbud, som Roskildes handelsliv byder på, og en fortsat bistand til bestyrelsen i vores arbejde for at påvirke de politiske beslutninger i Roskilde, siger Torben Stevold. En række ny forslag til kundevendte aktiviteter skal supplere nogle af de allerede eksisterer, forklarer Torben Stevold - Sekretariatet fremlægger planerne, så medlemmerne kan komme med deres kommentarer, og der er flere spændende nyheder på vej. Blandt andet om et modeshow i et af byens industrikvarterer.

Oktoberfest i Roskilde

- Desuden undersøger vi mulighederne for én stor, samlet Oktoberfest, der skal foregå på flere pladser i byen. Men det ligger også i kortene, at publikumssucceser som Roskilde Unplugged med musik rundt omkring på pladser og i stræder fortsætter. Det samme gælder de meget populære Købmand for en Dag, hvor børn kan sælge deres legetøj, siger handelsformanden. En flottere by Torben Stevold understreger, at det overordnede mål er at gøre Roskilde til en endnu mere spændende handelsby. Med de omfattende vejarbejder i Bymidten gennem 2014 og 2015 har været rigeligt med udfordringer, men at der fra 2016 igen vil være mulighed for at folde en ny og endnu flottere by ud for kunderne. - For de besøgende, der kommer til Roskilde, skal byen være en samlet oplevelse af indkøbs-muligheder, kultur-arrangementer og meget andet, og det skal vi selvfølgelig arbejde sammen med andre partnere og kommunen om. - Alt det arbejde skal vores nye sekretariatet stå i spidsen for, på bestyrelsens og medlemmernes vegne, fortæller handelsformanden. Nyt sekretariat Roskilde Handels nye sekretariat består af tre samarbejdspartnere: Roskilde Mediecenter: Byens største mediehus med to ugentlige udgivelser af Roskilde Avis, der er områdets klart mest læste gratis avis, og et aktivt reklamebureau. Fra Roskilde Mediecenter fortsætter Tine Hansen i det nye sekretariat med særligt fokus på medlemsservice og arrangementer. Hun har i en årrække været leder af sekretariatet for Roskilde Handel. Grønagers Grafisk: Grafisk virksomhed og reklamebureau gennem mere end 50 år i Roskilde. Bureauet står bag Roskilde Handels nye profil. Får i det nye sekretariat særligt fokus på markedsføring og arrangementer. Fra Grønagers Grafisk indgår Marianne Depping og Lise Dalsgaard i sekretariatet. PR Konsortiet: Kommunikationsbureau med base i Roskilde siden 2007. Har de seneste år bidraget til udarbejdelse af foreningens pressemateriale og været rådgiver for bestyrelsen. Dette vil også være i fokus, når det nye sekretariat træder i funktion. For PR Konsortiet indtræder Carsten Sivertsen i sekretariatet, med bistand fra Troels Trads Hansen.

Carsten Sivertsen, tidligere redaktør for Dagbladet i Roskilde og nu indehaver af kommunikationsbureauet PR Konsortiet, skal rådgive betstyrelsen og får hovedansvaret for den udadvendte kommunikation hos Roskilde Handel.
Marianne Depping, der her ses sammen med sin far Per Schneider hos Grønagers Grafisk, får en vigtig opgave med udformningen af materiale til markedsføring. (Foto: Erling J)