Fortsæt til indhold

Ride-succes på stranden

Arkiv
Arkiv

Stævne Den store sandstrand helt tæt på Vesterhavet ved Lakolk på Rømø var den smukkest tænkelig kulisse for Danmarks første ridestævne på en strand, da Tinglev Rideklub arrangerede landsstævne for heste. Konceptet med ridebanespringning midt i naturen er ikke set før i Danmark, Rømø trak da også ryttere til fra nær og fjern. Med omkring 300 tilskuere kan arrangørerne kun være tilfredse. En del af gæsterne var turister, men også ”hestefolk” lagde vejen forbi Rømø for at opleve det spektakulære syn af de mange heste på stranden. Tilskuerne var vidne til en opvisning i, hvordan lokale ildsjæle viste, at der findes initiativ i “det mørke” Sønderjylland.