Fortsæt til indhold

Billetsalget igang til årets Oktoberfest

Arkiv
Per Møller

KØGE: Sidste år dannede Køge Torv ramme om den første store Oktoberfest. Det blev en stor succes, der følges op i år - denne gang i Lovparken i Køge.
Datoen for Oktoberfesten er lørdag den 26. september kl. 17.30-midnat.
Der bydes igen på masser af fest, øl i litervis, Schinken, Sauerkraut und Bratkartoffeln samt en række søde og friske "Heidi-piger" til at stå for betjeningen.
Musik hører sig også til en Oktoberfest - dette vil et veloplagt tyrolerband og en Tyroler-DJ sørge for aftenen igennem.
Aldersgrænsen for at deltage i Oktoberfesten er 18 år.
Billetter til Oktoberfesten kan købes hos VisitKøge, Vestergade 1 i Køge eller på www.billetto.dk.
Der vil være angivet bord-nummer på billetten.