Fortsæt til indhold

Børnebanko på Varde Torv

Kids Bingo Banko med Frederik fra X-Factor kommer til Varde

Arkiv
Kim Schou

Kids Bingo Banko med Frederik fra X-Factor kommer til Varde
Der bliver fart over feltet, når Børneulykkesfonden i samarbejde med TV 2 på Tour afholder Kids Bingo Banko i Varde på torvet lørdag den 18. juli kl. 14.00 med multitalentet Frederik i spidsen. Vi lover stribevis af underholdning, ekstra sjov manér og med en god portion spænding når der skal udtrækkes tal.
Frederik har fart over feltet og sørger for god underholdning og sjov – alt til fordel for Børneulykkesfondens forebyggende arbejde. Det bliver i den grad nogle timer fyldt med morskab, en masse grin og fede præmier, når Varde Torv slår dørene op for Børneulykkesfondens Kids Bingo Banko lørdag den 18. juli kl. 14.00.

Frederik er Bingo Banko klar

Kids Bingo Banko er et nyt koncept lanceret af Børneulykkesfonden i samarbejde med TV 2 på Tour. Konceptet bag arrangementet bygger på TV2s show Bingo Banko. Multitalentet Frederik vil lede spillet og udtrække numrene på sjoveste vis.
Kids Bingo Banko er for alle børnefamilier og barnlige sjæle, der holder af et godt grin og en hyggelig aften i familiens og vennernes selskab. Arrangementet afholdes i forbindelse med TV2 på Tour, der i 21 dage følger Tour de France og sendes fra 10 forskellige byer rundt omkring i Danmark. Børneulykkesfonden er med hele vejen rundt og klar med et væld af sjove aktiviteter for både børn og voksne.

Sjov i en god sags tjeneste

Når man tilmelder sig Kids Bingo Banko, er man med til at støtte et godt formål. Overskuddet fra arrangementet går ubeskåret til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde med at skabe øget sikkerhed for danske børn og forebygge ulykker i børnehøjde
Prisen pr. bingoplade er 40 kroner. Der er rigtig gode chancer for at vinde nogle af de flotte præmier sponsoreret af bl.a. Toyota, bObles, Egmont og mange flere. Kom og vær med i kampen om de flotte præmier.