Fortsæt til indhold

Hitfingers spiller op til dans i Solgårdsparken

Onsdag den 8. juli fra kl. 19.00

Arkiv
Arkiv

STRØBY EGEDE: Solgårdsparkens Støtteforening inviterer sit trofaste publikum til sommerens anden musikaften, onsdag den 8. juli ved de Røde Pavilloner.
Grillen og Den Hvide Kok er klar kl 17.30 til hyggelig spisning. Buffet skal bestilles hos Den Hvide Kok senest kl 12.00 på selve dagen på tlf. 5666 1088 eller på mail info@denhvidekok.dk.
Støtteforeningen byder velkommen kl. 18.55 og kl. 19.00 spiller Hitfingers, som må betegnes som et lokalt band.
Hitfingers er gendannet med sin oprindelige besætning bestående af Villy Madsen på guitar, Niels Bylund på bas og Ove Nygaard på trommer.
Villy Madsen og Niels Bylund har spillet i Solgården i flere sammenhænge og ikke mindst i bandet Strøby Egede Allstars, der spillede gratis for Solgårdsarbejdet i 1995 og 1996.
Hitfingers spiller mange slags populærmusik, men især fascinationen af Cliff Richard og The Shadows viser sig i deres repertoire. Når Villy Madsen fordyber sig i Shadows` instrumentalnumre, kan man høre den perfektionisme hele bandet sætter en ære i at aflevere deres musik i.
Hvis man nyder det man hører, kan man købe musikken hos bandet. I pauserne sælges det kendte vinlotteri.
Som vanligt skal man købe alle sine drikkevarer på stedet, da det er de indtægter, der betaler arrangementet. Støtteforeningen opfordrer til at man selv medbringer bord og siddepladser, da sommerens arrangementer kan være rigtigt velbesøgte, siger Carl Olli Pedersen fra Solgårdsparkens Støtteforening.
Husk at arrangementet starter en halv time tidligere end forgående sæsoner.
pm