Fortsæt til indhold

Nu er der musik på torvet

Hver lørdag i juli samt d. 1. og 8. august er der traditionen tro sommerkoncert på torvescenen

Arkiv
Arkiv

Til at åbne ballet d. 4. juli har Varde Handel den tilbagevendende hyggelige duo ”Udenfor Sæsonen” med den lokale Bjarke Nørgård i front.
Bandet går på scenen kl. ca. 11.00 og underholder frem til ca. 13.00 med en lille pause.
Bandet fortæller følgende:
”Udenfor Sæsonen” er en lokal akustisk trio. Alle i trioen har i adskillige år beskæftiget sig med musik i mange forskellige sammenhænge - som musikudøvere, i musikproduktion og som undervisere. Trioen består af 2 akustiske guitarer og 1 elguitar. Det er et ”must” for trioen, at der kæles for detaljen i guitarspillet, ligesom det er vigtigt, at sangene indeholder gennemarbejdede 3-stemmige vokaler, og man lægger vægt på, at numrene fremføres i andre fortolkninger, end man er vant til at høre dem. Trioen spiller musik af så forskellige kunstnere som Eagles, Kim Larsen, Johnny Madsen og Dalton, men hvis situationen er til det, kan der også trykkes på ”rock- og jazzknappen”. Imellem sangene er frontfiguren Bjarke klar med små anekdoter og historier. Hvis du vælger at bruge tiden sammen med ”Udenfor Sæsonen", er du garanteret en professionel, afvekslende og underholdende oplevelse!

Lørdagskoncerterne er en årelang tradition arrangeret af Varde Handel i samarbejde med Rådhus Cafeen, Big Ben, Torve&Lausestuen og Aunt Betty.