Gode venskaber giver meget igen
PÅ BYRÅDETS SIDSTE MØDE leverede Venstres Lars-Christian Brask et stærkt indlæg om, at Roskilde skal skabe nære forhold til rigtige venskabsbyer, fordi det giver nogle vigtige fordele, der ikke kan opnås på andre måder.
Hans argumenter er værd at lytte til, og det mener jeg selvfølgelig, fordi jeg er meget enig med ham.
ROSKILDE-DRENGEN, der startede sin finansielle løbebane hos Jyske Bank i Algade og siden fik en stor erhvervs-karriere i Storbritannien, vendte hjem for nogle år siden. Nu er han i gang herhjemme som aktiv i bestyrelserne for en række firmaer lige fra Handy i Himmelev til Nellemanns bilkoncern.
Ved sidste kommunevalg i 2013 kom han ind i Roskilde Byråd med et flot personligt stemmetal, men gennem det første halvandet år har vi nu ikke hørt så meget til ham, som man ellers kunne regne med i betragtning af hans baggrund. Men det er han nu begyndt at indhente.
HANS TALE RAMTE PLET i en sag, som der måske ellers ikke er så mange populistiske gevinster i. Nemlig at Roskilde bør etablere forbindelser til den kinesiske by Hangzhou, der selv har henvendt sig, selv om eksisterende små, lokale firmaer i dag ikke har forbindelser til Kina.
Faktisk er det netop pointen Hvis Roskilde vil fortsætte den positive udvikling, som foregår i byen i disse år, skal der også være mod til at prøve nye muligheder. Blandt andet i det kæmpemæssige marked med købedygtige kinesisiske turister, hvor vores by har alle muligheder med UNESCO-domkirke, vikingeskibe, festival, nationalpark og meget mere.
BRASK FORKLAREDE forbilledligt og forståeligt, hvordan han i sin egen erhvervs-karriere havde haft meget stor gavn af kontakter til norske Tønsberg og svenske Linköping, der gennem mange år var blandt Roskildes venskabsbyer.
Moderne elektronisk samtale-teknik med lyd og billeder kan nemlig aldrig erstatte det personlige møde, hvor man ansigt til ansigt opbygger den tillid, der både kan give gode forretninger – samt er berigende i menneskelig og kulturel forstand.
DESVÆRRE SKROTTEDE ROSKILDE sine mangeårige nordiske venskabsbyer i forbindelse med kommune-sammenlægningen i 2005, da den daværende politiske ledelse ikke havde overblik og udsyn til at se, hvad der var på spil.
Princippet i denne beslutning minder om 'halen, der logrer med hunden'. Når de to tilkomne små kommuner, Ramsø og Gundsø ikke kunne bevare deres forbindelser, så skulle Roskilde også afbryde sine mangeårige og stærke bånd til Tønsberg, Linköping, Joensuu og Isafjord.
MENNESKELIG KONTAKT er langt mere end gode forretninger eller solidaritets-turisme. Når man kender folk i andre lande og jævnligt taler med dem, så forstår man også langt bedre, hvad der foregår – og bliver dermed samtidig lidt klogere på, hvem vi selv er.
Sprogligt og kulturelt er vi tæt på hinanden i de nordiske lande, fordi vi har fælles historie og i stort omfang de samme værdier. Hvis vi glemmer de andre for at isolere os i en eller anden form for 'indbildsk nationalistisk selvovervurdering', så mister vi samtidig noget af os selv. Det samme argument gælder selvfølgelig også i forhold til resten af Europa og andre dele af verden.
ROSKILDE ER EN INTERNATIONAL BY, lige fra tiden med de første vikinge-konger og opførelsen af domkirken til den nuværende handels og uddannelsesby, der også kun kan udvikle sig med stærke internationale forbindelser.
Derfor vil jeg på alle måder støtte og udbrede Brasks argumenter om, at:
GODE VENSKABER GIVER MEGET IGEN