Marianne har styr på dine fødder
Arkiv
fodterapi Statsautoriseret fodterapeut, Marianne Reus, har åbnet en ny klinik på Lindevang i Aabenraa 1. maj. Her vil hun hjælpe kunder til sunde og raske fødder. ”I modsætning til f.eks. sit hår eller sin krop, skænker man ofte ikke fødderne en tanke, før man får problemer med dem,” fortæller Marianne Reus. Som fodterapeut har Marianne Reus et godt indblik i hvilke sygdomme, der kan stamme fra fødderne og hvilke sygdomme, der kan få indflydelse på fødderne – som f.eks. diabetes, hjerte-/karsygdomme og hudsygdomme. Er problemerne omfangsrige og omkostningstunge, kan hun indstille pensionister til helbredstillæg hos kommunen.