Fortsæt til indhold

Køge-svømmer skal til Nordiske Årgangsmesterskaber

Arkiv
Arkiv

SVØMNING: Ved de Danske Årgangsmesterskaber, som blev afviklet i Odense i dagene den 27.-30. juni, lykkedes det for Køge-svømmeren Mathias Nielsen at kvalificere sig til Nordiske Årgangsmesterskaber, da han opnåede kravtid og vandt to bronzemedaljer i 200 fri samt 400 fri. Begge løb i store forbedringer af sin personlige rekord.
Alt gik i den weekend op i en højere enhed for de 6 deltagende svømmere. Med god gejst og god stemning lykkedes det også for de øvrige Køgesvømmere at markere sig meget positivt. Pernille Lütken Pedersen opnåede med flot svømning at komme i 1 A-finale samt 3 B-finaler, og viser dermed helt klart, at det er en af fremtidens svømmere i Køge Svømmeklub.
Men også Thor B. Hansen, Jacob Holm, Andreas Damgaard og Benjamin Ørnebjerg Larsen opnår en masse nye bedstetider, og især Andreas og Benjamin er yderst tæt på at komme videre til finalerne.
Svømmerne går nu på velfortjent sommerferie frem til starten af august. Mathias Nielsen fortsætter dog sin træning frem til Nordiske Årgangsmesterskaber, som afvikles den 11. og 12. juli i Jönköping i Sverige.
pm