Lad pungen blive hjemme, når du handler
Rema 1000 giver nu kunderne mulighed for at betale for varerne via mobilen
Mere end to mio.danskere bruger MobilePay primært til at overføre småbeløb til venner og familie. Men nu kan man i Aabenraa bruge mobilen til at betale for mælk, bleer og leverpostej. Nu er der nemlig være etableret MobilePay-betaling i REMA 1000, der som den første kæde i Danmark, indfører det i samtlige af kædens 261 butikker.
Købmand Charlotte Nielsen fra REMA 1000 butikken på Rugkobbel i Aabenraa glæder sig over de nye muligheder, som gør det meget nemmere for kunderne at betale.
“Vi bestræber os hele tiden på at gøre indkøbsoplevelsen så let for vores kunder som overhovedet muligt, og derfor er den nye mulighed for mobilbetaling en god løsning for os og vores kunder,” siger købmand Charlotte Nielsen.
Udrulningen af MobilePay-betalingsløsningen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Danske Bank, REMA 1000 og it-virksomheden EG, der står for integration, udrulning og support af kasseløsningen i samtlige REMA 1000 butikker.
“Jeg er ikke i tvivl om, at mange af de kunder, der kommer i vores butik vil sætte pris på at kunne betale med mobilen. Det er nemt og enkelt, og det har vi altid gjort meget ud af i REMA 1000,” siger Charlotte Nielsen.